Hej
Jeg sender en historie fra en week-end i 2008, ja om vinteren, det foregår i Norge og har noget med en kongesøn at gøre, men det er mange år siden at kongesønnen, der samlede Norge, blev reddet over fjeldet af Birkebeinerne, men lad os komme  til nutiden.
Jeg har taget udfordringen op fra storebror Niels, om at gå Birkebeinerrennet som er Norges største motions og eliteskiløb med over 10.000 deltagere.
Vi mødes 3. torsdag i marts i Julies (min datter) leilighed, går en tur på ski rundt Pellestova. Fredag endnu en tur, på Skei, på den anden side dalen, Så vi befinder os altså i den sydlige ende af Gudbrandsdalen.
Det bliver til lørdag, hvor det store "race" skal gå, klokken er fire et eller andet, det er  før jeg plejer at stå op. Vi skal med bus fra Lillehammer til Renna, med ski i bunden af bussen og selvfølgelig stavene også. Der bliver sovet, snakket, spist og drukket.
På Renna er der alle disse mange "gale" skiløbere, stemningen er afslappet og vi har også god tid Niels, skal starte 8.55 og jeg 9.35, der bliver sendt 750 afsted hver 5 minut, men først er det eliten, eller det vil sige, de gamle er gået klokken 7. Vi ser eliten starte og Niels klæder om, afleverer bagage, der så kan hentes i mål, vejer sin rygsæk som skal veje 3.5 kg. og han kommer afsted. Jeg klæder om, afleverer bagage og vejer min sæk og alt er i orden. Jeg skal ind i startfelt 17 og så er rennet faktisk snart i gang.
Kommer over start med den der, inmente, tag det bare roligt, der er langt hjem og med seks gange tyve minutters træning om ugen, er det måske ikke den optimale træning til 54 kilometer skiløb hvor cirka 27  er opad, men en dansker på brede ski og ragsokker, får mig til at komme ud til venstre og "racergenet" arbejder med viljen, der vil fremad. Det er nogle underlige knollede spor som ikke er min kop te, så jeg finder ud til venstre for det venstre spor hvor jeg kan holde en uforstyret rytme. Dem fra startfelt 18 begynder at komme jagende og jeg jager udenom andre, vi skal jo hurtigst muligt til Lillehammer over fjeldet. Solen skinner det er frostvær, det er vindstille så hvad mere kan man forlange, her går vi i en lang slange, de første er ved at være i mål og de bagerste er måske kun på vej op over skoven, Der er nogle modbakker der er lidt stejlere end andre og her, kan jeg mærke at jeg går på kanten af, hvad der er muligt for mig, så det er her jeg sætter tempoet ned og nogle går igen forbi, og sådan går det til at en pige fra samme startfelt. en mand i anorak  og jeg overhaler hinanden "hele" vejen. På vej op til det højeste punkt Midtfjell, er det at jeg går helt træt, træt, meget træt, men tempoet må jo bare justeres, for vi vil jo fremad, alle går jo for at vinde deres eget lille race. Der er et band der spiller for os her og der, flere kor synger, damer i nationaldrag deler vingummier ud, på madstationerne kan man få sportsdrik, saft, tørre boller, kiks med sjokolade, men jeg har det altså svært når klokken bliver tolv og jeg er sulten, der sat skilt op med kniv og gaffel og så serverers der kun flydend føde. Nå men det begynder da at gå nedad mod Lillehammer, sporerne ned første bakke fra Sjusjøer er ok, men kan se at det højre spor er en grøft, efter bremsende løbere, så dem kommer der nok flere af, sneen bliver våd og sjappet og sporerne forsvinder mer eller mindre, der bliver kørt mere på armene her, hvor det ikke går opad. Jo grøfterne kommer så, tungen lige i munden og der kommet lidt der går opad og jeg overhaler igen folk, mine ben har vænnet sig til overgangen fra dobbelt stavtag til diagonalgang, for armene er helt flade for energi. Det går ned, rundt, stadion i sigte, mål, puh-ha, træt, man skulle være en doven hund, hvis ikke man kunne klare en time eller to på køjen,. Der har vi kammerat Jens, en hyggelig sludder og en fornemmelse af tiden.
Varm suppe, meget varm, sætter sig på kanten, kan ikke stå op og spise den, går ned til bussen der kører til omklædning længere nede i Lillehammer, der har vi Niels, jo han var hurtigst 4.13 og mig 4.55. Vi syntes selv at præstationen er godkendt og det er vel det vigtigste, Hjem til Julie der dog er taget til WC telemark i USA, få noget søvn og noget mad.
To danske drenges dag i sol over fjeldet er slut.